Bliv Frivillig - en kerneydelse i De Frivilliges Hus
Har du lyst til at hjælpe socialt udsatte grupper i Aalborg - fx ensomme, børn og unge, ældre, misbrugere, flygtninge, psykisk syge, voldsramte kvinder og handicappede?
Hvis du har lyst til at løse frivillige sociale opgaver, så bliv frivillig i en forening. Som frivillig gør du en forskel for andre og bliver klogere på livet.
De Frivilliges Hus kender de lokale foreninger og organisationer, der bruger frivillige, og vi hjælper dig med at finde et frivilligjob, der matcher dine interesser og kompetencer.
Man kan se De Frivilliges Hus som en slags alternativ arbejdsformidling. De Frivilliges Hus kan således hjælpe med at etablere kontakt mellem de foreninger, der søger frivillige, og de mennesker, der er interesserede i at lave frivilligt socialt arbejde. I De Frivilliges Hus kan folk komme ind fra gaden og få overblik over de muligheder, der findes.
De Frivilliges Hus afholder 6 gange om året gratis inspirationskurser for nye frivillige.
Og i arbejdet med at skabe større opmærksomhed omkring det frivillige arbejde i kommunen udgiver De Frivilliges Hus en række publikationer, bl.a. Samfundshjælperen, der er en oversigt over alle sociale foreninger i Aalborg og omegn, og De Frivilliges Hus Nyhedsblad.
Undersøg dine muligheder her på siden.
I De Frivilliges Hus inddeler vi det frivillige område i 10 kategorier. Når du trykker på en af kategorierne, vil du få en oversigt med de steder, der bruger frivillige, indenfor det område du har valgt. Du kan med det samme se både adresse og telefonnr. til stedet, samt evt. kontaktperson.<
Du kan vælge selv at kontakte det sted, som du kunne tænke dig, at begynde som frivillig.
Du kan også udvælge dig nogle forskellige steder, der fanger din interesse, og så komme ned til os her i huset (eller ringe herned) - så kan vi fortælle dig noget mere om de steder du har udvalgt, inden du bestemmer dig.
Misbrug
Ældre
Sygdom og Handicap
Børn og Ungdom
Rådgivning og Vejledning
Genbrug
Humanitær
Integration og etniske minoriteter
Psykiske Lidelser
Andre
Her kan du se aktuelle jobs
Søg efter en forening