Selvhjælpsforløb mod ensomhed

Oplever du at…
… der kan gå lang tid imellem du rigtig taler med nogen?
… føle dig alene, selvom du står i et rum fuld af mennesker?
… dine nære relationer er forsvundet eller måske aldrig rigtig har været der?
… har svært ved at stole på, at nye bekendtskaber ikke forsvinder?

Det er svært at sige højt, at man er ensom. Men det hjælper og du er ikke alene! Skriv dig (uforpligtende) op nedenfor og hør mere om forløbet.

Om forløbet:

I efteråret 2023 starter De Frivilliges Hus selvhjælpsforløb målrettet voksne i alderen 30-45 år, der har oplevet ensomhed gennem længere tid.

Rammerne for forløbet er en selvhjælpsgruppe på 6-8 deltagere med to facilitatorer, hvor man mødes 8-10 gange på en fast ugedag i to timer. Facilitatorerne er frivillige, der har været på kursus i facilitering af forløbet og er klædt på til at skabe gode rammer for forløbet.

Hvad får du ud af forløbet:

  • Du møder og taler med andre, der er i samme situation som dig.
  • Du bliver klogere på de mønstre, der gør det svært at bryde ud af ensomheden.
  • Trygge rammer til at tale om ensomhed og de udfordringer det medfører.
  • En bedre forståelse og accept af oplevelsen af ensomhed.
  • Støtte til at hjælpe dig selv – og de andre i gruppen – videre til at række ud til fællesskaber efter forløbet.

Inden gruppen starter, kommer du til en forsamtale med en medarbejder fra De Frivilliges Hus, hvor du får mere information om forløbet og afklaring på, om det giver mening for dig.

Første gruppeforløb forventes at starte i uge 44.

Om projektet:

Forløbet er en del af det landsdækkende projekt ’Selvhjælpsgrupper mod ensomhed’. Du skal derfor som deltager i forløbet svare på en evaluering før og efter forløbet. Alt er selvfølgelig anonymt, og dine svar vil bidrage til at skabe viden om, hvordan man bedst afhjælper ensomhed.

Læs mere om projektet her.

Hvis du gerne vil høre mere – og måske være med – så udfyld kontaktformularen nedenfor, så kontakter vi dig.

Please enable JavaScript in your browser to complete this form.